Kom og vær med til at skabe god stemning mellem udlændinge, flygtninge og danskere.

Scandinavia Restore Hope afholder tre gange årligt et stormøde med op mod 250 deltagere fra over 20 forskellige lande. Vi gør det, fordi vi gerne vil holde liv i vores kulturelle traditioner, og fordi vi gerne vil mødes med andre kulturer på en positiv facon. Ved arrangementerne deler vi vores kulturelle erfaringer inden for mad, sang, dans, tøj og diverse andre aktiviteter, som er helt essentielt for mennesker alle steder i verden. Vi nyder groft sagt godt af hinandens selskab, sørger for en god og imødekommende atmosfære med højt humør, og er åbne over for alverdens kulturer.

Ud over stormøderne afholder vi to gange månedligt en mindre sammenkomst for få familier – eksempelvis en syrisk og en dansk familie, eller med flere familier af forskellig oprindelse. Målet med møderne er at åbne op for og lære om vores forskelligheder og ligheder, at skabe en større forståelse for hinandens tanker og handlinger, samt styrke netværket mellem danske og udenlandske familier. Vi lærer både af hinanden og om hinanden, og forstærker de sociale bånd på tværs af kulturer, sprog, nationalitet og religion.

Udover at dele vores kultur ved arrangementerne, deler vi også ud af gode råd. Vi rådgiver hinanden inden for mange forskellige områder, tilbyder lektiehjælp og laver aktiviteter for socialt udsatte personer, eksempelvis i tråd med vores projekt om at bryde med ensomheden. En masse af vores aktiviteter er ikke kun til for, at styrke sammenholdet og de sociale bånd, men lige så meget for at opbygge de personlige kompetencer som bliver styrket i samværet med forskellige mennesker.

Vi har i vores galleri samlet en portion billeder, som viser hvilke aktiviteter vi typisk foretager os ved et stormøde, omgivelserne og de mange forskellige nationaliteter, som deltagerne består af ved hvert arrangement.

For nærmere kontakt angående kulturmøder i Scandinavia Restore Hope foreningen er du velkommen til at henvende dig telefonisk, eller kommer forbi når vi holder åbent hus. Vi har åbent for alle, og garanterer en god og styrkende oplevelse, med mulighed for at lære nye spændende mennesker og kulturer at kende.

" data-large_image_width="2048" data-large_image_height = "1365" style="">
" data-large_image_width="2048" data-large_image_height = "1365" style="">
Se flere billeder